Dagens tanker

Med den rette optik kan man se og mærke, hvordan der i denne ellers så kaosprægede verden, findes så meget smukt at holde sig fast i. 

Der er så utrolig meget skønhed i verden. Der er så mange smukke mennesker, så mange smukke naturfænomener, så mange smukke kreationer, så mange smukke fortællinger, historier og skæbner som alle på én ukendt, men bestemt vis er infiltreret ind i hinanden, der krydser hinanden på tværs og som i sidste ende går op i en højere enhed; i ét stort og helligt kosmos. 
Som jeg sidder her trygt under min varme dyne en vinternat og betragter udsigten fra mit vindue, fyldes jeg med en næsten hellig energi. Jeg ser de nøgne træer, alle sammen enkeltvis forskellige og unikke, nogle lange og tynde, nogle bredere og korte, nogle mere forgrenede, nogle simplere, nogle der lettere påvirkes af vinden, nogle der endnu bærer på bladene fra en svunden tid, nogle nedslidte af årelang påvirkning fra omgivelserne; måske af mangel på næring, måske bare nedslidte af tiden; forstår jeg hvordan disse ligesom mennesker enkeltvis rummer hver deres historie samt hver deres fremtidige skæbne. 

Hvor er det en smuk tanke, at naturen tilbyder mennesket forståelsen af dets eget komplekse væsen, hvis blot man giver den lov. Hvis blot man giver sig tid til at lytte lidt længere til dens bevægelser i vinden, hører og forstår man, hvad den blidt hvisker til en.

Og I dette øjeblik hører jeg det hele. Det er så smukt. 

... smukke mennesker :)

Smukt natur

....Smukke menneskeskabte kreationer, både byen (Zürich) og drengen (lillebror)

... Smukke naturfænomener

Med den rette optik.... ;)

Kys

Et halvt år senere

En blid sommerdag i august

kaffedrikkeri på en hyggelig café

Det er så længe siden!!!
Siden sidst: Jeg har rejst rundt i New Zealand, Australien og Thailand, arbejdet hele sommeren, kommet ind på medicinstudiet i Århus, fået en lejlighed i Gellerup sammen med søster og veninde (indflytningsdato er på lørdag!), nydt august' vejr, taget lidt billeder og ellers været til hyggelige sammenkomster med mine skønne veninder og min familie.

Jeg har fået taget lidt billeder her i ferien, som jeg gerne vil lægge op løbende. Da jeg ikke kan overskue at sortere i over 2000 billeder fra rejsen, er det ikke sikkert, at jeg lægger billeder op fra den. I denne omgang er det blot billeder fra den sidste uges tid, hvor jeg har været til brunch ude på landet i de smukkeste omgivelser og cafebesøg på en af mine yndlingsretrocafeer.
Håber alle jer der læser med har det fantastisk godt.


Kys

Nasima

Det er snart

Et halvt er nu gået. Dagene har smuldret sig langsomt bort i efterårets og vinterens tiltagende mørke, og snart er det 24. december.

Mine fingre fægter sig hjælpeløst frem og tilbage på tastaturet i deres søgen efter de rette bogstaver; de rette ord. For mens alt lyder som det rene Shakespeare og Goethe inde i mit hovede, har jeg besvær med at få min hjerne og fingre til at samarbejde. Og de nedskrevne ord føles ikke altid som mine. Men jeg vil alligevel gøre et forsøg på at beskrive, hvad jeg har på hjerte i dette moment.

Kl. er 00:23. d. 22 december. Der er 2 dage til jul. 9 dage til nytår. 19 dage til min fødselsdag (fylder forresten rundt). Og præcist 40 dage til min afrejse. 

Så mange milesten på så kort tid. Min bevidsthed har lidt svært ved at følge med, for jeg kan faktisk ikke helt begribe det. Så jeg ryster hurtigt på hovedet. Men billedet forbliver det samme. Det er rigtigt nok! Og det føles også rigtigt nok. For selvom det hele har været så nært et stykke tid efterhånden, har det alligevel ligget utroligt fjernt fra mig. Jeg har ikke følt det, som værende indenfor min rækkevidde - som om en tyk tåge skyggede for mit udsyn. Men endelig mærker jeg barrieren løsne op og en klar sti udforme sig for øjnene af mig. Og jeg ved, at jeg nu frit kan gribe ud efter hvert kommende øjeblik og gøre det til mit helt eget. Nyde det i fulde drag. Gemme det forsigtigt i erindringen. Og det føles helt fantastisk.

Jeg mærker en brændende passion indeni; en boblende glæde, og har det som om sommerfugle og regnbuer svæver ud af mit legeme i alle retninger. Jeg er så glad, så taknemmelig, så ovenud heldig og lykkelig for alt, jeg har i min tilværelse. Hvor er det skønt at have fantastiske veninder, som man bare ved ikke vil svigte. Hvor er det dejligt at have en familie, som vil dig det bedste. Hvor er det dejligt at have så mange muligheder og friheden til at forme sin egen tilværelse. Jeg er taknemmelig for hvert åndedrag, for hvert oxygen molekyle de fotosyntetiske planter skaber, for hvert atom som udgør alt liv her på denne jord. 

Og jeg glæder mig til jul, jeg glæder mig til nytår, til min fødselsdag og mest af alt glæder jeg mig til at forlade de trygge rammer i Frederikshavn og på mit (indtilvidere) livs rejse! 

Rigtig god jul til alle!

Nasima

Veninde

Hun er sød, charmerende, sjov, smuk, hjælpsom, tillidsfuld og alle andre gode tillægsord, man nu kan finde om ens dejlige veninde. Vi gik en tur i skoven her forleden, og da jeg på et tidspunkt betragtede hende stå i det smukke efterårslandskab, blev jeg helt varm om hjertet. Det var næsten et ubærligt smukt syn. Både hende og naturen.


Nasima

Gåtur

Det er medicin for sjælen at vandre omkring og betragte hvorledes efteråret gradvist sætter sit smukke præg på de velkendte gader og og prydende naturområder i hjembyen. I et mindefyldt barndomshjørne iagttager jeg små, ubekymrede børn lege deres hemmelige leg, og jeg kan ikke lade være med at smile af deres frisind og naivitet. Med en let rystende bevægelse på hovedet tænker jeg, at det engang for et årti siden var mig, som legede lige præcis dér med mine søskende. Det er næsten ikke til at forstå, at der er gået så lang tid; og ligeledes hvordan tiden har medbragt sig forandringen.
Enkelte gange stopper jeg op undervejs; lukker mine øjne og tager dybe indåndinger. Jeg mærker den friske luft interferere dybt nede i mine varme lunger, indsnuser skovens vivar af dufte og undrer mig over deres mystiske oprindelse. Jeg lytter til mine favoritmusikere, hvis lindrende stemmer nænsomt masserer sindets ømme myoser bort. Og hele tiden går jeg med en taknemmelig følelse over at være så enormt priviligeret; at få lov at bo i dette land; denne by; over at kunne gå en sådan tur og nyde i fulde drag, hvad den giver mig. Jeg synes, der er noget anderledes over dagen idag. At der skinner et anderledes lys over verden, som får mig til at observere den på helt nye måder. Den har aldrig være smukkere.

Nasima

Familie

Kusiner, fætre, brødre, søstre, forældre; Det der binder os alle sammen er langt mere kompliceret end vores blotte gener og blodet.
Når jeg ikke bytter min værdifulde tid for penge i fiskefabrikken, holder jeg meget af at tage på familiemiddag; ligesom her forleden hvor vi var samlet omkring bordet til lækker mad og samvær. Jeg lavede dessert med lille søs, og efter vi havde spist os mætte i alverdens lækkerier, sad vi på sofaen for at slå mave og se en film sammen. Og selvom mine øjne var rettet mod fjernsynet, drømte jeg mig i virkeligheden væk i New Zealands skønne natur, Australiens pulserende storbyliv og Thailands kulturrige oplevelser. Det er svært at tænke på andet, når rejsen kun er 4 måneder væk.

Nasima

All Things will Die

All Things will Die

Clearly the blue river chimes in its flowing

     Under my eye;

Warmly and broadly the south winds are blowing

     Over the sky.

One after another the white clouds are fleeting;

Every heart this May morning in joyance is beating

     Full merrily;

  Yet all things must die.

The stream will cease to flow;

The wind will cease to blow;

The clouds will cease to fleet;

The heart will cease to beat;

  For all things must die.

     

All things must die.

Spring will come never more.

     O, vanity!

Death waits at the door.

See! our friends are all forsaking

The wine and the merrymaking.

We are call’d–we must go.

Laid low, very low,

In the dark we must lie.

The merry glees are still;

The voice of the bird

Shall no more be heard,

Nor the wind on the hill.

    

 O, misery!

Hark! death is calling

While I speak to ye,

The jaw is falling,

The red cheek paling,

The strong limbs failing;

Ice with the warm blood mixing;

The eyeballs fixing.

Nine times goes the passing bell:

Ye merry souls, farewell.

    

 The old earth

     Had a birth,

     As all men know,

     Long ago.

And the old earth must die.

So let the warm winds range,

And the blue wave beat the shore;

For even and morn

Ye will never see

Thro’ eternity.

All things were born.

Ye will come never more,

For all things must die.

Digtet er skrevet af Lord Alfred Tennyson, som var en engelsk forfatter i den victorianske tidsalder.

Dette er et af mine yndlings digte af Tennyson. Det er gennemsyret af en sød melankoli, der taler direkte til mit hjerte. Jeg falder især for hans smukke måde at konstatere noget af det helt essentielle i livet, navnlig døden. En dag holder hjertet op med at pumpe blod ud til kroppens celler - og vi dør, hvilket for mange mennesker er en ekstrem trist tanke. Men selvom Tennyson rammer nogle ømme punkter i sit digt, så er det med et blidt strøg, der ikke nødvendigvis indgyder ubehag i sindet. Personligt sidder jeg og nikker forstående til hans værdifulde, ikke mindst sande ord. For godt nok bruser floden endnu, vinden blæser og solen skinner, men dette er alt sammen blot midlertidigt - ligesom menneskers ophold på jorden. Døden indhenter os en dag. Og den gør det med en fart, der kan overraske alle.

For mig bliver digtet derfor en god reminder, når en tungsind præger mit humør. Man skal da naturligvis nyde hvert et åndedrag, hvert et minut, man er så velsignet over at få. Carpe diem, yolo, fish - eller hvad nu man siger nu til dags. Nok er det nogle misbrugte og tamme udtryk, men der er bestemt en strejf sandhed over det. Lev livet helt ud til marven, mærk din puls, elsk dine medmennesker og bestræb dig på at leve op til alle dyderne - For All Things Must die.

Nasima