fredag den 31. juli 2020

Somaya




Hvad er din yndlingskage?

"Kinder! Sidste år fik jeg en kinderkage til fødselsdag og sidste-sidste år fik jeg en enhjørningekage. Dem elsker jeg" 




Hvad er din yndlingsting i hele verden lige nu?

"Min yndlingsting i hele verden er enhjørninger"

 Hvorfor?

"øøhhh"... (smiler) "Jeg tror, det er fordi de er smukke"



Somaya, 9 år. 

søndag den 3. juni 2018

Familia




















Tak for alt.
Min respekt og kærlighed for alt i er, gør og har gjort er umåleligt.



onsdag den 21. marts 2018

Flowers from a sunflower




Min dejlige veninde kom forbi igår med disse skønheder til min søster og jeg. Anledningen var bare at vi skulle drikke kaffe. Hvis hun læser det her, så takker jeg bare lige for at have sådan et dejligt menneske i mit liv. Og hvis ikke så har universet hørt my grattitude. Tak. igen. hehe.
#truelove





mandag den 7. august 2017

Hasle bakker



































En tidlig gåtur kl. 6 om morgenen på Hasle bakker.  Jeg vågner ved at røde og lettere pinke stråler fra solen oplyser hele mit værelse (ikke fordi jeg normalt vågner på dette tidspunkt). Og jeg tænker straks ved mig selv, at jeg skal ud og fange øjeblikket i billeder. Mit kamera har efterhånden samlet støv lidt for længe på reolen....
På med frakken og ud i den tidlige morgen. Jeg nyder stilheden disse timer på døgnet tilbyder, jeg nyder den friske og kølige luft, der giver mig fornemmelsen af spænding. Spænding for hvad dagen i dag vil give mig af oplevelser.
Solen er næsten stået helt op, da jeg endelig er ved bakkerne og de stærke farver erstattes i stedet af en blid orangefarvet morgensol. Her er skønt og fredeligt. Lyset og det smukke sceneri gør mig glad. En upåklagelig start på dagen.

Nasima

søndag den 26. februar 2017

Sundays

Endnu et indlæg. Wow. Det er ikke tit, det hænder, at jeg skriver 2 dage i træk. Atypisk opførsel, men jeg ser det nu kun som et godt tegn :) 

I dag har været en sløv dag. Jeg vågnede op med den slemmeste hovedpine samt ømme led og muskler. Og de første 30 sekunder af dagen hadede jeg lidt mig selv for gårsdagens beslutninger om en lang række shots inden sengetid. Men så ræsonnerede jeg for mig selv, at det jo havde været en rigtig dejlig aften, så de moralske tømmermænd blev heldigvis afskediget lige så hurtigt, som de ankom. 
Til gengæld forblev de fysiske og er her stadig trofast. Men heldigvis har jeg været i selskabet af mine kæreste veninder det meste af dagen, og de er uden tvivl stærke konkurrerende stimuli til tømmermændene. Jeg er stadigvæk bagud med studiet, men jeg har derimod fået slik og god mad. Så alt i alt vil jeg nu alligevel betragte dagen som en succes. 

Dagens vise ord kommer fra et digt af Mary Elizabeth Frye, jeg stødte på for noget tid siden, og som jeg straks forelskede mig i

"Do not stand at my grave and weep
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning's hush
I am the swift uplifting rush
Of quiet birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not there. I did not die" 

Og dagens billede er igen igen fra sommerens rejse, dette fra den smukke by Zürich. 



Nasima

fredag den 24. februar 2017

untitled

Jeg skriver ikke særlig meget mere herinde mere. Og når jeg gør, handler indlæggene, som i nok har bemærket(de læsere der nu skulle være derude haha), heller ikke om noget specielt. Jeg ser lidt bloggen som en online dagbog, der arkiverer dagene i mit liv og giver et overblik over min egen personlige udvikling - uden at man kan komme til at smide det væk eller ikke længere kan tyde skriften som med en rigtig dagbog. Her kan jeg altid vende tilbage til i nostalgiske momenter, hvor billederne af min daværende 5- årige lillebror (han er 10 nu) påminder mig om tidens hast. Eller i fortvivlede øjeblikke hvor mine egne nedskrevne ord tilbyder mig selvindsigt og genkendelse. Det er nu meget rart.

I dag gælder samme mønster. Jeg har ikke noget specielt i tankerne til dette indlæg, men det er lørdag morgen kl. 8 og det har sneet, og jeg drikker kaffe med mælk og hører "Serenade" af Schubert mens jeg suger alle de stimuli til mig så godt, som jeg kan -  og det mente jeg egentlig var anledning nok til at skrive et indlæg.
Som altid i mine morgenfilosofiske øjeblikke, har jeg tænkt på nogle ting, som jeg synes er rigtig seje, og som jeg synes, man lidt glemmer i den travle hverdag, og dem vil jeg gerne liste ned her:

1) Trækfugle
- Overvej hvor utroligt sejt det egentlig er, at trækfugle flyver flere tusinde kilometer hele vejen på den anden side af jorden, fordi de ved at de ikke overlever, hvis de bliver. Sikke en indsigt! Hvis vi mennesker kunne være lige så gode til at indse, at de vilkår, vi lever under er potentielt dødelige, og reagere aktivt på det, tror jeg vi kunne gøre livet lidt lettere for os selv nogle gange.

2) Varm lys
- Der er ikke noget, der kan ødelægge charmen i et hjem som koldt og blåligt lys. Lys i varme farver og helst lidt forskellige nuancer skal virkelig ikke undervurderes. Det skaber en utrolig behagelig stemning i et hjem og, jeg føler mig altid varmere og mere tilpas sådanne steder.

3) Vandhane
- Det er måske selve symbolikken bag vandhanen end selve vandhanen, men hvor er det egentlig utrolig fantastisk, at noget af det mest livsgivende i verden, kan tappes direkte fra en vandhane, som alle har i sit hjem i Danmark.

Jeg kunne komme på flere tusind ting, men jeg må hellere stoppe mig selv før jeg går i selvsving. Sofrosyne - mådehold, skulle jo være en dyd ifølge vores gode gamle græske filosoffer. :)

Jeg synes altid indlæggene bliver lidt hjerteløse, hvis ikke der medfølger et billede. Så her er der et fra en sommertur igennem nogle lande i Europa, hvor vi gjorde os et pitstop højt oppe i de italienske bjerge på vej til Venedig.



Det var alt for denne gang, jeg håber alle der læser med har det helt fantastisk og nyder den smukke sne lige så meget som jeg :)




Nasima