I dag har været en sløv dag. Jeg vågnede op med den slemmeste hovedpine samt ømme led og muskler. Og de første 30 sekunder af dagen hadede jeg lidt mig selv for gårsdagens beslutninger om en lang række shots inden sengetid. Men så ræsonnerede jeg for mig selv, at det jo havde været en rigtig dejlig aften, så de moralske tømmermænd blev heldigvis afskediget lige så hurtigt, som de ankom.
Til gengæld forblev de fysiske og er her stadig trofast. Men heldigvis har jeg været i selskabet af mine kæreste veninder det meste af dagen, og de er uden tvivl stærke konkurrerende stimuli til tømmermændene. Jeg er stadigvæk bagud med studiet, men jeg har derimod fået slik og god mad. Så alt i alt vil jeg nu alligevel betragte dagen som en succes.
Dagens vise ord kommer fra et digt af Mary Elizabeth Frye, jeg stødte på for noget tid siden, og som jeg straks forelskede mig i
"Do not stand at my grave and weep
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning's hush
I am the swift uplifting rush
Of quiet birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not there. I did not die"
Og dagens billede er igen igen fra sommerens rejse, dette fra den smukke by Zürich.
Nasima
Ingen kommentarer:
Send en kommentar