Efteråret har banket på min dør, og jeg har budt det velkommen med spredte arme, et smil og et blik der øjensynlig udtrykker en sød savn.
For mig er Efterår nemlig en ven, som jeg sjældent ser (faktisk blot en sølle gang årligt ;-)) - men som altid kan skabe den trygge, velkendte atmosfære, der plejer at være imellem os. En af de venner, der ikke føles som en gæst eller stresser ved sit visit - men derimod byder mig på the. I Efterårs selskab føler jeg en mental forandring. Jeg falder mere ned, slapper af og glædes mere over de små ting i livet. Jeg føler mig varmere indeni på trods af den indtrædende kølighed. En fantastisk ven? Absolut. Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville kunne klare tilværelsen uden Efterår i mit liv. Og nu kan jeg mærke, at Efterår hiver min fortrængte romantiske side frem. Og nu sidder jeg og smiler som en besat. Og nu fniser jeg over al min blødsødne plapren om Efterår. Men jeg kan bare ikke lade være. Efterår medbringer en sødme, som forgifter alle i sit nærvær. Og jeg er et af de heldige ofre.
Ps. Billederne er fra tumblr. Men jeg tror også snart, at jeg selv begiver mig ud i et mindre shoot af Efterår. Glæd jer!
Kys
Nasima
Ingen kommentarer:
Send en kommentar