En tirsdag aften i selskab med en sød, dog af og til lusket lille dreng. Jeg er blevet babysitter for 9-årige og 1-direction-elskende Johan fra i dag af, og jeg nyder i høj grad at sidde i den hyggelige stearinoplyste lejlighed på Koktvedvej 89. Med al hans ivrige snakken om alt mellem himmel og jord, afleder han mig fra mit kaotiske hoved, og erstatter rynkerne i panden med et træk i smilebåndende. Et kort afbræk fra mit liv, en pause fra hverdagens komplikationer og uroligheder. En tiltrængt en.
Gta-spil, knækbrødsmader, Johans evindelige snakken om 1 direction og computerspil, film og kaffe (kun til mig, selvom han insisterede på at få noget)."Du tager vel ikke billeder af mig?" Nej nej, det kunne jeg da aldrig finde på. I seng med Johan, og selv navigeres jeg tilbage til den bløde sofa omslynget af et tryghedsfremkaldende uldtæppe. Kaffen snegler sig ned af spiserøret, og indvendigt mærkes varmen sprede sig, nøjagtigt som et kram. En indre ro, en tilfredshed. Toner af sød musik der bevæger sig ind af øresneglen og bliver i eet med blodets behændige rejse rundt i alle hjørner og afkroge af mit legeme.
Jeg sidder i nuet og nyder de sidste minutter af min eskapisme, og jeg har det godt.
Hvordan har du det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar