En kort løbetur i aftenens tåge.
Jeg har fejlbedømt vejret, og den kølige vind sender et hav kuldegysninger igennem min krop. Farten sættes op, jeg tænker, at det nok skal varme mig. Og jeg får ret.
En dråbe vand lander på min kind og narrer mig til at tro, at regnen lige snart har tænkt sig at skylle ind over mig. Jeg indser dog, at det blot skyldes den tætte tåge, der har samlet sig som dråber på træernes grene, der nu og da daler ned.
Det er mørkt.Træernes nøgne grene glimter som diamanter i lygtepælenes skær. Mit hjerte banker lydløst. Jeg er forpustet, men kan ikke høre mit åndedræt. I stedet høres adskillelige pianisters magi på klaveret i høretelefonerne. Symfonier der gør mig tilpas. Tryg. Glad.
Jeg undrer mig over, om det er motionen eller i virkeligheden musikken, der frigiver endorphinerne i min hjerne.
Nasima
Ingen kommentarer:
Send en kommentar